Én af vores dygtige familiepleje- og anbringelseskonsulenter har fået nyt job i anden afdeling i Guldborgsund Kommune, og vi søger derfor en ny.
”Vi skal styrke borgerens mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgeren sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber”, sådan formuleres kerneopgaven i Guldborgsund Kommune.
Har du lyst til at arbejde ind i kerneopgaven, og har du samtidig lyst til at udvikle dig i en travl og spændende stilling i en afdeling med en uformel tone, en høj faglighed og ansvarlighed i tilgangen til opgaveløsning – så er det dig vi søger.
Indsatsen for unge mellem 15–29 år er samlet i afdelingen Unge & Uddannelse under Center for Arbejdsmarked og er placeret uden for rådhuset i egne lokaler.
En del af afdelingen varetager opgaven for de 18–29 årige, der modtager midlertidig forsørgelse og/eller støtte i henhold til Serviceloven. Den anden del af afdelingen varetager indsatsen for de unge i aldersgruppen 15-17 år og Ungestøtte i henhold til Barnets Lov.
Den ledige stilling som familiepleje- og anbringelseskonsulent er i det team, der varetager myndighedsarbejdet for aldersgruppen 15-17 år og Ungestøtte.
Du vil indgå i et team med 16 ungerådgivere, heraf 3 ungerådgivere der varetager indsatsen for de 18 – 22 årige (Ungestøtte) og 1 ungerådgiver der varetager sagsbehandlingen vedrørende de handicapkompencerende ydelser.
Herudover består teamet af 2 familiepleje- og anbringelseskonsulenter, hvor du vil være én af dem. Du vil have tæt samarbejde med rådgiverne i teamet og familiepleje- og anbringelseskonsulenterne i Børn og Familie, som varetager sagsbehandlingen for de 0 - 14 årige.
Vi arbejder ud fra Guldborgsund Kommunes definerede kerneopgave, med den unge i centrum, og med et empowerment mindset, hvor den unges trivsel, uddannelse og selvstændiggørelse er vores fokus.
Der er en høj grad af ansvarlighed for målgruppen, hvor faglighed og økonomisk bevidsthed går hånd i hånd. Vi arbejder målrettet med tæt opfølgning for at følge indsatserne.
Du skal trives med at arbejde på tværs af mange faggrupper både internt og eksternt. Du skal kunne trives med fælleskontor. Derudover forventes det, at du vil kunne indgå i opgaveløsningen på tværs af fagområder ud fra en behovsbestemt betragtning.
Det er en forudsætning, at du har lyst til personlig kontakt med mange mennesker og er i stand til at samarbejde med de unge, forældre og samarbejdspartnere.
Stillingens nøgleopgaver:
Du skal trives med at være opsøgende/undersøgende og kunne omsætte dette til konkrete initiativer/praksis. Du skal være indstillet på i akutte sager, at der kan forekomme opgaver uden for normal arbejdstid (ikke weekend + helligdage).
Vi forestiller os at du har erfaring og viden om anbragte børn/unge. Derudover at du har en mellemlang videregående uddannelse fx pædagog, socialrådgiver, socialformidler mv. gerne med efteruddannelse inden for supervision og eller coaching.
Vi forventer, derudover at du:
Vi kan tilbyde:
Ansættelsesvilkår: Ansættelse 37 timer pr. uge.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Mere information: Har du spørgsmål eller ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte gruppeleder Jesper Edvardsen på tlf.nr. 2518 0848.
Ansøgningsfrist: 21. april 2025.
Tiltrædelse den 1. juni 2025.
Samtaler forventes afholdt fredag d. 25. april 2025.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk