Ernæringsassistent, botilbud Fjordvang

Vi søger en ernæringsassistent samt en afløser til vores rummelige botilbud

Beboere og medarbejdere på Fjordvang, Udsatte og Rusmidler, søger en ernæringsassistent til en fuldtidsstilling med weekendvagt hver 3. uge.

Fjordvang er et kommunalt botilbud for misbrugere jf. Servicelovens § 107 & 108. Fjordvang har plads til 26 beboere og er beliggende på den smukke matrikel Saxenhøj.

Vi arbejder ud fra Guldborgsund Kommunes kerneværdi:

”Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber”

I Udsatte og Rusmidler arbejder hele organisationen ud fra den svenske psykoterapeut Per Revstedts motivationsteori om, at ” Ingen er håbløs”. Alle mennesker har et ønske om at være konstruktive, målrettede, aktive og sociale. Vores vigtigste opgave er at skabe en god relation til borgeren og dernæst gennem motiverende samtaler at få styrket borgerens positive kerne, hvorved der kan skabes motivation til en positiv forandring. 

Er du kreativ og har lyst til at yde en høj service med godt humør, så kan det være, du er vores nye kollega.

Som udgangspunkt er maden en vigtig del af beboernes hverdag. Derfor søger vi en person, der vil være med til at holde den høje standard med de gode smage og dufte samt benytte de råvarer, som vi selv producerer i haven.

Ud over at tilbedere mad, bage, sylte og bestille varer vil der også være almene rengøringsopgaver.

Ofte vil du være det første ansigt, som vores beboere møder, så det er vigtigt, at du er imødekommende og rummelig.

 

Forventede kvalifikationer:

  • Du har en køkkenfaglig baggrund som ernæringsassistent
  • Du kan indgå i arbejdet med borgere med særlige behov og ønsker

Vi lægger vægt på, at du:

  • er samarbejdsvillig
  • er selvstændig
  • har smil på læben – selv i pressede situationer
  • har kendskab til IT
  • vil tilgå vores supervision med en positiv tilgang

Vi tilbyder:

  • et godt arbejdsmiljø
  • en arbejdsplads med højt til loftet
  • arbejdstider 7:00-15:00
  • supervision

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Nielsen på 25180880 eller Pia Hindborg på 25180403

Ansættelsesvilkår:

37 timer ugentligt. Løn efter gld. overenskomst. Stillingen er til besættelse pr. 1. juli 2025 eller snarest derefter.

Ansøgningsfrist:

Onsdag den 11. juni 2025

Samtaler afholdes:

Tirsdag den 17. juni 2025 fra. kl. 10:00-13:00

Ansøgningsprocedure:

Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Charlotte Nielsen Afdelingsleder Fjordvang - socialpædagog
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599