Børnehuset Valhal søger en kostfagligt uddannet køkkenassistent, kok eller lignende

Vi søger en kostfagligt uddannet køkkenassistent, kok, eller lignende til vores dagtilbud Valhal.

Stillingen er på 32 timer og ønskes besat snarest muligt eller 1.10.2025.

Børnehuset Valhal er beliggende i Væggerløse og består af to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper med i alt 56 børn, og er en del af Landsbyordning Sydfalster. 

Produktionen af mad skal primært foregå i et nyere industrikøkken og der skal tilberedes 1-2 måltider om dagen, tillige med at der skal arrangeres frugt, madpakker til ture og lignende. I mindre omfang, ser vi også gerne, at du kan deltage i institutionens rammer og involvere børn i relevante opgaver, i forbindelse med madlavningen.

Vi ønsker at:

  • Have fokus på at børnene får en sund og varieret kost baseret på den lokale kostpolitik og Fødevarestyrelsens kostråd.
  • Bidrage positivt til børnenes madmod og måltidskulturen i huset.
  • Kunne tage på ture med gode madpakker
  • Lave bålmad

Derfor søger vi en person der:

  • Har faglig viden om og fokus på børns sundhed og trivsel.
  • Kan lide at være sammen med børn.
  • Er punktlig, god til at planlægge og kan holde et budget.
  • Er fleksibel i forhold til institutionens åbningstider.
  • Er kreativ og iderig i forhold til fremstilling af maden og måltidets æstetik.
  • Er serviceminded og interesseret i feedback fra bestyrelse, børn og pædagoger.
  • Kan tage selvstændige beslutninger.
  • Har ren straffe- og børneattest.

Mange børn og voksne i et hus, kræver at man er rummelig og ansvarsbevidst, og det er en væsentlig forudsætning for ansættelse.

Yderligere information om stillingen og eventuel aftale om besøg, kan indhentes hos pædagogisk leder Camilla Gårdred-Pedersen på tlf. 25 18 21 63 frem til d. 18.7.25 eller hos Leder Stine Friis på telefon 25 18 02 19 efter d. 4.8.25.

Ansøgningsfrist: søndag d. 24.8.25. Samtaler forventes afholdt d. 27.8.25.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Stine Friis Skoleleder 54732050
Stillingstype: Deltid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599