Børnehuset Kaninbjerget søger 1 pædagog 35 timer i barselsvikariat 1/9 2021 til 31/8 2022 i vuggestuen

Stillingens nøgleopgaver er at planlægge, udføre og evaluere pædagogisk arbejde med børnene i tæt samarbejde med kolleger på stuen og i resten af huset, samt varetage samarbejdet med såvel forældre som andre samarbejdsparter.
Vi arbejder med GUSA og KOMPAS som metode, og refleksion og sparring indgår i den løbende evaluering af det pædagogiske arbejde.

Om Børnehuset Kaninbjerget:
Vi er en stor institution med børnehave, minigruppe og vuggestue.  Vi har gode udendørs arealer og er tæt beliggende ved skov og vand.
I vuggestuen er der 45 børn fordelt på 4 stuer.
I børnehaven er der 75 børn, fordelt på 3 stuer, og minigruppen med 5 børn.
Børnehuset Kaninbjerget er en institution i løbende udvikling, med fokus på pædagogik og faglighed.
Vi vægter samværet med børn og hinanden højt og lægger vægt på værdier som: tryghed, nærvær, respekt, sundhed og fordybelse.
Vi arbejder med anerkendende tilgang og kollegial feedback. 

Vi forventer af dig:
Du er anerkendende, fleksibel og tager initiativ. Du besidder overblik, indføling og tålmodighed og kan overskue forskellige behov på samme tid.
Du er udviklings- og handlingsorienteret i forhold til pædagogisk praksis, og er skarp til skriftlig og digital kommunikation.

Faglige kompetencer:
Du er uddannet pædagog med erfaring fra arbejdet med børn i alderen 0-3 år. Vi modtager også gerne ansøgninger fra nyuddannede pædagoger.
Du er teoretisk og fagligt velfunderet, engageret og villig til at tage ansvar.
Du evner at opfange det enkelte barns og gruppens behov for udvikling og kan omsætte visioner og mål til praksis.

Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 35 timer pr. uge. Stillingen er tidsbegrænset.

Flere oplysninger: Afdelingsleder Stine Vestergaard Andersen telefon 25182304.
Vi gør opmærksom på vi indhenter referencer.

Ansøgningsfrist: 23/6 2021.

Samtaler: Uge 26.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun i mod elektroniske ansøgninger.


Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
 
Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Kontaktperson:
stine vestergaard andersen
Stillingstype: Deltid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599
Powered by Emply