Borgerrådgiver (Genopslag)

Der er lagt vægt på gode arbejdsvilkår, når Guldborgsund Kommune nu genopslår stillingen som borgerrådgiver.

Men allervigtigst er selvfølgelig det dybt meningsgivende arbejde, der ligger i jobbet:  En gang imellem får borger og kommune talt forbi hinanden. Som borgerrådgiver er det her, du kommer ind i billedet, giver dig tid til at lytte, tager borgeren ved hånden og hjælper med at finde ud af, hvad der er op og ned – om tingene kan forklares bedre – om der er sket misforståelser, der kan rettes op på – eller om der er brug for at få kigget på sagen en gang mere.

Borgerrådgiveren skiller sig ud fra alle andre stillinger i kommunen. Som den eneste refererer borgerrådgiveren ikke til kommunens administrative ledelse, men direkte til Byrådet.  Det er en særstatus, der både begunstiger og forpligter. Guldborgsund Byråd glæder sig til at tage imod den nye borgerrådgiver og har forhåbninger om, at borgerrådgiveren kan bidrage på flere fronter: Borgerne skal have en god hjælper. Og det samme skal forvaltningen. For den tilsynsopgave, der er en del af borgerrådgiverens jobbeskrivelse, skal løses på en måde, så borgerrådgiverens erfaringer omsættes til gavn for både borgernes retssikkerhed og medarbejdernes mulighed for at gøre et godt stykke arbejde.

Kvalifikationerne, der kræves i stillingen, er empati, gode kommunikative evner og en indsigt i kommunal sagsbehandling, der bygger på erfaring og på en formel uddannelse som jurist, socialrådgiver eller lignende.

Som ny borgerrådgiver kan du selv være med til at forme rammerne omkring funktionen. Der er tale om en heltidsstilling, og der er mulighed for at møde borgerne på flere måder – åben træffetid, rådgivning efter tidsbestilling, telefonisk rådgivning og så videre. Det skal indrettes til borgernes fordel, men må også meget gerne udnyttes til at give borgerrådgiveren gode arbejdsvilkår, fx med hjemmearbejde et par dage om ugen, hvis det ønskes.

Læs job- og personprofilen (Pdf) her. Få flere oplysninger hos borgmester John Brædder, Guldborgsund Kommune (2518 0390) eller chefkonsulent i Genitor Lisbeth Binderup (2049 5140).

Søg jobbet direkte hos Genitor via dette link: Borgerrådgiver til Guldborgsund Kommune - Jobagent (emply.com)
Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Kontaktperson:
John Brædder
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599
Powered by Emply