Afdelingsleder til TM Stab & Udvikling i Center for Teknik & Miljø

Vil du stå i spidsen for en central stabsfunktion med stor betydning for både drift, udvikling og politisk betjening? Hvor du får mulighed for at sætte retning for en stærk faglig afdeling og skabe resultater tæt på den politiske og administrative ledelse.

 

Om stillingen

Vi søger en stærk og engageret afdelingsleder til TM Stab & Udvikling, der understøtter både Center for Teknik & Miljø og Center for Økonomi & Ejendomme. TM Stab & Udvikling består af 13 engagerede og kompetente medarbejdere, som arbejder med meget forskellige opgaver inden for: 

  • Betjening af udvalg og politiske processer
  • Tværgående interne udviklingsopgaver
  • Kommunikation og pressemeddelelser
  • Administrativ understøttelse af ledelsen 
  • Aktindsigter og juridisk-administrativ håndtering
  • Bogføring, budgetopfølgning og økonomistyring

TM Stab & Udvikling spiller en central rolle i at sikre kvalitet, sammenhæng og fremdrift på tværs af organisationen. 

 

Dit ansvar

Du indgår i centerledelsen i Center for Teknik & Miljø. Dine nærmeste kolleger er lederne af Projekt & Bygherre, Myndighed, Park & Vej drift og centerchefen.  I centerledelsen har vi fokus på egne afdelinger og bidrager aktivt til helheden og den tværgående udvikling. Derudover vægter vi gensidig respekt, tillid, samarbejde og relationel dialog højt. 

 

Du vil også få et tæt samarbejde med ledergruppen i Center for Økonomi & Ejendomme, som TM Stab & Udvikling også understøtter. Du bliver en vigtig sparringspartner for begge centre.

 

Som leder af TM Stab & Udvikling får du et bredt og alsidigt ledelsesansvar for afdelingens opgaveportefølje. Du sikrer fremdrift og kvalitet i hverdagens mange opgaver såvel som i større udviklingsprojekter – også når tempoet er højt. 

 

Dine hovedopgaver bliver at: 

  • Varetage personale- og faglig ledelse af TM Stab & Udvikling med fokus på trivsel, motivation og faglig udvikling
  • Sætte en tydelig retning, sikre høj kvalitet, prioritering og rettidighed i opgaveløsningen 
  • Varetage og koordinere interne udviklingsprocesserog skabe optimale arbejdsgange
  • Sikre udvikling og vedligeholdelse af beredskabsplanen i Center for Teknik & Miljø i tæt samarbejde med kommunens beredskabskoordinator
  • Sikre professionel betjening af politiske udvalg, koordinering mellem udvalgene i dialog med andre centre 
  • Indgå i strategisk sparringsfællesskab med begge centerchefer for at sikre en professionel og ensartet understøttelse af centrene 

Succeskriterier 

Du får succes i stillingen, når du formår at skabe retning, sammenhæng og høj kvalitet i afdelingens mangeartede opgaver. 

 

Inden for dit første år har du etableret dig som en synlig og tillidsfuld leder for medarbejdergruppen, styrket samarbejdet på tværs af Center for Teknik & Miljø og Center for Økonomi & Ejendomme samt sikret en velfungerende og professionel understøttelse af ledelsen og de politiske udvalg. 

 

Samtidig har du bidraget til at udvikle og effektivisere arbejdsgange i stabsfunktionen, så afdelingen fortsat opleves som en værdiskabende og strategisk samarbejdspartner for begge centre.

 

Om dig

Vi forestiller os, at du: 

  • Har solid ledelseserfaring og stærke samarbejdsevner fra en offentlig arbejdsplads – gerne med personaleansvar
  • Kan dokumentere gode resultater med personaleledelse og udvikling af medarbejdere i komplekse organisationer.
  • Kan understøtte en stærk tværgående samarbejdskultur med høj grad af tillid, medansvar og videndeling
  • Har politisk tæft og kan omsætte politiske og strategiske beslutninger til konkrete handlinger og opgaver
  • Har forståelse for offentlig økonomi, juridiske og administrative processer
  • Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt

Vi tilbyder

  • En seriøs arbejdsplads med et højt ambitionsniveau og et godt politisk samarbejdsklima
  • En organisation med kompetente og engagerede medarbejdere med stærke fagligheder
  • Et stærkt og varmt fællesskab, hvor vi passer på hinanden og løfter i flok – også når hverdagen er travl.
  • En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde
  • En vanvittig lækker kantine med et økologisk og grønt fokus
  • En grundig introduktion og et tæt samarbejde med kolleger i centerledelserne

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer. 

Forventet tiltrædelse er 1. november 2026.

Ansættelsesstedet er Parkvej 37, 4800 Nykøbing F.

 

Ansøgningsproces

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte centerchef for Teknik & Miljø, Trine Kristoffersen, på telefon 25 18 25 50 (fra den 10. august), eller centerchef for Økonomi & Ejendomme, Hanne Lindholm, på 25 18 28 38 (fra den 28. juli).

 

Ansøgningsfrist: 23. august 2026

  1. samtale afholdes: den 2. september 2026
  2. samtale afholdes: den 8. september 2026

Kandidaterne skal forvente at løse en opgave mellem første og anden samtale. 

 

Mere om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune ligger midt mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. Se mere om kommunen på www.guldborgsund.dk.

 

Som medarbejder i Guldborgsund Kommune træder du ind på en arbejdsplads med knapt 5.000 kolleger, hvor vi tager afsæt i kerneopgaven, den politiske vision og 7 kriterier for en professionel og attraktiv arbejdsplads, hvor vi arbejder loyalt ud fra politiske beslutninger og med en professionel tilgang i samarbejdet med kolleger, borgere og samarbejdspartnere. Vi lægger vægt på tydelig ledelse, faglig og personlig udvikling samt gode rammer for opgaveløsningen. I Guldborgsund bygger fleksibilitet på gensidigt ansvar og åben, konstruktiv dialog.

Du kan læse mere om den politiske vision og kerneopgaven her: https://www.guldborgsund.dk/media/boyohjxs/politisk-vision-2026-2029.pdf

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Trine Camille Winther Kristoffersen
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599