SSA elever til September 2026

Omsorg med hjertet – karriere med perspektiv 

 

Vi søger talentfulde og uddannelsesparate elever til en spændende SOSU-uddannelse, med løn under uddannelse og oplæringsplads. OPSTART den 28-09-2026

 

✨ SSA‑uddannelsen er for dig, der vil være med til at forme fremtidens omsorg og skabe nye muligheder for mennesker i alle livets faser. Du bliver en central drivkraft i det sammenhængende borger- og patientforløb, hvor du med stærke faglige kompetencer og et skarpt klinisk blik er med til at sikre kvalitet, værdighed og helhed i plejen.

Du lærer ikke blot at yde støtte, omsorg og professionel pleje – du lærer at se mennesket bag behovet og skabe tryghed, nærvær og udvikling i deres hverdag. Som SSA bliver du en nøgleperson i et sundhedsvæsen i forandring, hvor du bidrager til at bygge bro mellem fagligheder, styrke sammenhængen i forløb og skabe løsninger, der gør en reel forskel for både borgere, pårørende og samfundet.

Det er en uddannelse for dig, der vil være med til at løfte omsorg til et nyt niveau og være en del af en profession, der former fremtiden – menneske for menneske.

 

Vi tilbyder

  • Mulighed for at sende en skriftlig ansøgning eller ansøge ved at sende en kort vide
  • Der er garanti for oplæringsplads under hele uddannelsen (dette skal du ikke selv søge)
  • Fokus på trivsel under uddannelse og læringsmiljø
  • At du bliver tilknyttet en daglig vejleder når du er i oplæring. Den daglige vejleder, vil følge dig i dit daglige arbejde når du er i oplæring.
  • At du ligeledes tilknyttes en uddannelsesansvarlig, som du samarbejder med gennem dit uddannelsesforløb. Den uddannelsesansvarlige, vil koordinere dit forløb når du er oplæring, samt møde dig til individuelle vejledningssamtaler
  • Faglig og personlig udvikling gennem uddannelsen

 

Vi forventer:

SOSU-uddannelsen er både spændende og krævende – både teoretisk og praksis.
Derfor er det vigtigt, at du er klar til at lære og tager din uddannelse seriøst, både i skolen og i oplæring.
Vi forventer, at du har de personlige og sociale kompetencer, der skal til for at arbejde med mennesker – især inden for sundhed og omsorg.

Det er ikke krav for optagelse at du har fx kørekort eller bil, men det er en forudsætning at du kan transportere dig på anden vis, når du er i oplæring eller skal til og fra skole/oplæring.

At du er indforstået med at møde i oplæring kl. 7 i oplæringsperioden, herunder også i weekenden. Du kan forvente at skulle arbejde i weekender jævnfør FOA´s overenskomst for elever. 

Derudover skal du naturligvis: 

  • Være interesseret i at arbejde med mennesker og lære nyt
  • Have gode samarbejdsevner, da du vil møde mange forskellige mennesker igennem din uddannelse
  • Være fleksibel og mødestabil
  • Være fysisk og psykisk robust

 

Optagelseskrav:

  • Bestået grundforløb 2 (medsend dokumentation)
  • Et gymnasialt eksamensbevis, et bestået PAU‑grundforløb eller et bevis for den fulde PAU‑uddannelse giver også adgang til uddannelsen. (medsend dokumentation)
  • At du er i besiddelse af en gyldig arbejds- og opholdstilladelse, hvis du ikke er dansk statsborger (medsend dokumentation) 
  • En tilfredsstillende straffeattest, som indhentes i forbindelse med en eventuel ansættelse. 

 

Ansøgningsprocedure

Du har mulighed for at sende en skriftlig ansøgning eller ansøge ved at sende en kort video, hvor du kort beskriver

  • Hvad er årsagen til, at du søger stillingen som SOSU-elev i Guldborgsund kommune
  • Hvor ser du selv dine styrker og svagheder?
  • Hvad er godt samarbejde for dig?
  • Hvordan lærer du bedst?
  • Hvad kan vi forvente af dig som evt. kommende SOSU-elev

Derudover skal du vedhæfte et CV, hvor vi beder dig beskrive din uddannelsesbaggrund, tidligere arbejdserfaring, fritidsinteresser og lignende.

 

Ansættelsesvilkår

Løn
Du bliver ansat på 37 timer pr. uge, og du vil få elevløn gennem hele uddannelsen i henhold til gældende overenskomst mellem KL og FOA – Fag og Arbejde. 

Som udgangspunkt aflønnes du med ordinær elevløn. Er du 25 år eller derover, lønnes du som voksenelev i Guldborgsund Kommune.
Uddannelsen veksler mellem oplæring og skole. Guldborgsund Kommune samarbejder og udveksler relevant information med SOSU-skolen Nykøbing F.

 

Mere information

Du er velkommen til at kontakte uddannelsesteamet på tlf.: 5473 2189 mellem kl. 09.00-12.00. Ydermere kan du via vores hjemmeside under kontakt, finde kontaktinformation under SOSU-elevadministrationen, hvorfra du kan sende sikker mail.


Hvis du skulle modtage et afslag på din ansøgning om elevstilling, er Guldborgsund Kommune forpligtet til at registrere afslaget – herunder også dit cpr-nummer. Oplysningerne registreres på Praktikpladsen.dk og overføres til Datavarehuset i Styrelsen for It og Læring. Oplysningerne indsamles udelukkende til statistiske formål. De registrerede oplysninger er ikke synlige for dig eller offentligheden. Indsamlingen af disse data sker med hjemmel i §58 i Bekendtgørelse om Erhvervsuddannelser.

 

Ansøgningsfrist

Den 9. august 2026

Samtaler

Vi forventer at holde samtaler i uge 34 (2026)  

 

Mere om Guldborgsund Kommune

Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk.

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Trine Lene Rudnik Administrativ medarbejder 54732189
Stillingstype: Elev
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599