Vi er blevet opnormeret og søger 1 Social- og Sundhedsassistent samt 1 Social- og Sundhedshjælper der ønsker at udnytte deres kompetencer fuldt ud.
Stillingerne er i blandede vagter på gennemsnitlig 37 timer pr. uge med arbejde hver 2. eller 3. weekend. Der tages hensyn til balance mellem privatliv og arbejdsliv i videst muligt omfang i en dialog med dig. Kontakt os gerne for at høre om mulighederne.
Brænder du for at afklare, vurdere, pleje og rehabilitere vores borgere og elsker en hverdag, hvor ikke to dage er ens, så skal du læse videre.
De fleste af Guldborgsund kommunes midlertidige pladser er samlet på Solgården, og vi arbejder fokuseret på, at de borgere der visiteres hertil, bliver hjulpet videre til netop det, de har brug for.
Vores borgere på midlertidigt ophold kommer enten direkte fra sygehuset eller hjemmefra og har behov for pleje, behandling og træning, så de kan komme så tæt på deres habituelle niveau som muligt, - eller det afklares, om der er behov for øget hjælp, anden bolig og så videre.
Det kræver gode kompetencer og overblik.
Vi arbejder i tværfaglige teams bestående af SSA, SSH, PAU samt vores 2 fast tilknyttede centersygeplejersker. Derudover har vi tilknyttet ergo og fysioterapeuter. Vores husassistenter sørger for de praktiske opgaver omkring borgerne såsom fx tøjvask og rengøring. Køkkenpersonale der sørger for fantastisk mad.
Vores borgere tilbydes også adspredelse og aktiviteter sammen med vores aktivitetsmedarbejdere og frivillige.
Solgården er et center med 37 boliger, heraf er de 30 midlertidige døgnopholdspladser og 7 plejehjemspladser.
Stillingerne er til besættelse 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Kan du se dig selv være en del af et tværfagligt team med masser af udviklingsmuligheder, så send en ansøgning. Du er meget velkommen til at kontakte os for en snak eller en rundvisning.
Stedfortræder Annette Hansen tlf.: 25181522
Ansættelsessamtaler indkaldes der til løbende, men vil afholdes i uge 39.