Lærer til dansk i indskolingen/mellemtrin - Nørre Alslev Skole.

Lærer til dansk i indskolingen/mellemtrin – Nørre Alslev Skole.

Vi søger en dansklærer til kommende 1. kl., som måske også kan undervise i engelsk og et kreativt fag - meget gerne billedkunst. Hvis du har en læsevejleder med i rygsækken eller tænker du, at det kunne være noget for dig på sigt, så vil det også være en mulighed.
Nørre Alslev Skole er en velfungerende, to-sporet folkeskole med meget engageret medarbejdergruppe bestående af ca. 30 lærere, 2 børnehaveklasseledere og 10 pædagoger. Der er ca. 370 fantastiske elever fordelt fra 0.-9. klasse. Vi holder af børn og tror på, at alle børn gør det bedste de kan, udvikles og trives, når vi hjælper dem på vej.
Nørre Alslev Skole ligger centralt i Nørre Alslev med idræts- og svømmehal og store grønne områder som nærmeste naboer. Der er gode transportforhold til skolen og stationen ligger tæt ved.
 Skolen er blevet gennemgribende renoveret, så den fremstår som en ny og moderne folkeskole.
Hvis du søger arbejde på vores skole, så vil du møde en skole i udvikling og med gode resultater:
  • God APV som indikerer et godt arbejdsmiljø
  • Sygefraværet er bemærkelsesværdigt lavt blandt personalet
  • Tilvalgsskole med stigende elevtal
  • Godt samarbejde med nærmiljøet og skolebestyrelsen
  • Godt samarbejde mellem medarbejdere, TR/AMR og ledelse
  • Der arbejdes med trivselskonceptet De gyldne 8
  • 2 årlige klassekonferencer med fokus på systematik og prioriteringer
  • Kommunens fællessamling for materialer (PRC) skal fra næste skoleår ligge på vores skole.
Er du interesseret så kom meget gerne på et besøg og mærk stemningen på egen krop og hør mere. Du kan også kontakte viceskoleleder Pernille Lindholt – 2518 0291 eller skoleleder Susanne Rørby Bardrum 2518 2244, for at få mere at vide om stillingen.
Har du lyst til at høre mere om, hvordan medarbejderne oplever at være på skolen, så ring til TR Kristina Bundgaard – 4215 2086.
Ansøgningsfristen er den 21. maj 2022. Samtaler forventes, at afholdes den 23. maj i tidsrummet 12-18 eller den 25. maj i tidsrummet 9-15.
 
Del i dit netværk
Frist:
Kontaktperson:
Susanne Rørby Bardrum +4554731443
Stillingstype: Fuldtid
Demo
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599
Powered by Emply